Nordisk gastronomi tilberedt fra grunden af lokale råvarer fra små producenter

IMG_3593.JPG

Vi er Marv & Ben

Vi holder til i en hyggelig lejlighed i to etager i den brolagte Snaregade – en af Københavns ældste gader tæt på Gammel Strand. Her inviterer vi dig på nordisk gastronomi, hvor alt er tilberedt fra grunden med en oprigtig nysgerrighed efter nye smagsoplevelser og teksturer. Alt er lavet af lokale råvarer fra små producenter, og vinkortet byder på et alsidigt udvalg af spændende vine, som vi selv elsker – både biodynamiske, økologiske og konventionelle vine samt naturvine på glas og i flaske.

Vi har overtaget restauranten fra Frederik Hvidt, som har drevet den i 10 år og opnået at få en plads i Michelinguiden med en Bib Gourmand seks år i træk. Vi er stolte af at føre stedet videre med stor respekt for Frederik og hans dygtige team. 

 

Vi glæder os til at se dig.

Holdet bag Marv & Ben